At være lidt for god til at blive sur

Bristepunktet

Nogle gange er jeg lidt for god til at fare op i en spids. Det er som om, at alle de indtryk og følelser der er rendt igennem mig i løbet af dagen, nogen gange bare når til et bristepunkt, fordi jeg glemmer at “gå mig selv igennem” i løbet af dagen. Jeg må desværre indrømme, at det alt for ofte går ud over min søde og dejlige kæreste, (som til tider er alt for overbærende, hvilket jeg elsker ham for). Jeg er bare rigtig dårlig til at sætte ord på, hvorfor jeg lige bliver sur over et eller andet åndssvagt (det kunne være pasta (yep)), for jeg er egentlig ikke helt klar over hvad det er, der lige får boblen til at briste.

Det med at tilgive

Heldigvis er han super god til at tilgive og god til at acceptere at jeg måske bare er lidt øv sådan rent generelt – det med at tilgive, er en af hans mange gode evner om jeg håber på at tilegne mig en dag. Jeg har engang hørt noget med at de største mennesker, er dem der ikke bærer nag og tilgiver folk for deres dumheder. Han er meget tæt på at være sådan en, i hvertfald i mine øjne.